Okker-Gokker er stolte af at være et af de ældste danske børnetøjsmærker, der stadig den dag i dag eksisterer. Her er den spændende historie bag...

FORRYGENDE START

Lad os skrue tiden tilbage, nærmere bestemt året 1997. Designer-duoen Merete Nash & Dorthe Nielsen uddannet fra Margretheskolen, besidder nogle tanker & ideer til børnetøj - som på det tidspunkt skiller sig ud fra andre brands. Hurtigt blev det en succes, og duoen kunne ikke følge med i bestillinger fra omgangskredsen. Det blev starten på butikken på Østerbro i København, som var det nye tilholdssted for damerne. Tøjet solgte godt & var også dengang kendetegnet ved høj kvallitet, fine detaljer & dæmpede farver.

UDFORDRENDE TIDER

Virksomheden voksede sig stor med mange ansatte & et par hundrede forhandlere, til trods for at ejerne ikke havde dette for øje. Produktionen gik fra at ligge i Polen til at flyttes til Asien, omtrent på samme tidspunkt (2006) som den nuværende norske ejer Ingeborg, kom ind i billedet. Ingeborg var én af tre ansatte som udgjorde et team, der sammen skulle styre produktionen. Med tilsammen 10 kvindelige ansatte kun på kontoret, var hver dag en fest & sammenholdet utroligt stærkt. Igennem årene havde Okker-Gokker skabt 5 fysiske butikker spredt rundt i Danmark, samt en webshop & engroshandelen blev derfor lukket ned.

De hårde tider kom som et lyn fra en klar himmel, som så mange andre i børnetøjsbranchen også erfarede. Nedskæringer i antal butikker & ansatte var uundgåeligt. Tilbage var butikken på Østerbro og Frederiksberg, samt webshoppen. Sammen med glæde & energi, forsvandt lysten til at fortsætte. Brandet blev forsøgt solgt, men uden at komme til enighed til trods for stor interesse fra potentielle nye ejere.

NYE MULIGHEDER

En efterårsaften i 2011 viste sig at blive et vendepunkt for Okker-Gokker. En sms-korrespondance i mellem den tilbageværende ansatte Ingeborg & ejerne, så en ny idé aftenens lys: Der var enighed i at Ingeborg & hendes bedre halvdel, René, skulle overtage roret under deres nye virksomhed Nord -l-- Nord.

Med nye tanker & energi skulle Okker-Gokker fortsætte, men en forvandling var et must. Den gode kvalitet, dæmpede farver & spidse hætter skulle der ikke pilles ved, men ind kom rene naturmaterialer, et roligere udtryk & ikke mindst meget mere økologi..

SOLSKINSØEN

Hovedsædet blev i 2013 flyttet fra Frederiksberg til den grønne ø, Bornholm. Et valg der blev truffet efter et weekend-ophold, hvor René & Ingeborg blev bjergtaget af naturen & den rene luft. Her følte de at brandets "grønne" tråd kunne komme til rette, sammen med Bornholms fokus på bæredygtighed.

Med udsigt til bølgende hav & blå himmel, ligger hovedkontoret på havnen i Nexø. Brandet har opnået fuld miljø-certificering på tøjet, hvor ikke blot materialerne er økologiske, men hele kæden i produktionen tjekkes: Miljø, emballage & ikke mindst det socialt-ansvarlige aspekt. Okker-Gokker Organic har vundet prisen som det "Bedste danske bæredygtige børnetøjsmærke" to gange i træk. Ud over Okker-Gokker flagship butikkerne, forhandles kollektionerne i en række butikker spredt rundt i Europa.

Privat bor Ingeborg og René i et lille landbrug hvor de forsynes af egne grøntsager, frugt, kød & æg. Energien er også selvforsynende i form af solcelle-paneler på taget. Livet på Bornholm giver anledning til at trække vejret & sænke skuldrene, men det holder ikke parret fra at søsætte nye planer & projekter!